Baggrunden

Historien om Enghaven Rom begynder i starten af 1800-tallet. Danmark og Norge er stadig samlet i ét kongerige. Den danske konge har satset på den forkerte hest i Englands krige mod Napoleons Frankrig, og bl.a. som straf herfor er England gået i krig mod Danmark i 1801 og 1807.

I 1807 bombaderer englænderne København, og erobrerer efterfølgende store dele af den dansk-norske flåde. Danmark, som i flere hundrede år har været en europæisk flådestormagt, er nu overladt til at lade private skibe og selskaber udføre den stolte flådes arbejde. Derfor spiller kapervæsenet (konge-autoriseret sørøveri) en væsentlig rolle i de danske bestræbelser på dels at genere englænderne, dels at kompensere for de tabte indtægter en manglende flåde gav.

Uden den danske flåde til at true dem, sejler engelske handelsskibe uden beskyttelse i de dansk-norske farvande, og det giver dansk-norske kapere rig mulighed for at angribe, borde og plyndre de engelske skibe. Det bliver startskuddet til en årelang guerilla-søkrig mod englænderne.

Sørøveren

En af disse konge-autoriserede kapere er Christian Boldsen. Og Boldsens historie er faktisk som taget ud af en sørøverhistorie, hvor helten trodser odds og fornuft og følger sit mod og sit hjerte – og vinder.

Boldsen skriver sig ind i danmarkshistorien, da han er styrmand for geleasen ”Helene Charlotte”. Året er 1808. Stedet er farvandet mellem Fladstrand (nutidens Frederikshavn) og Skagen.

I ly af mørket og den stærke sidevind bliver ”Helene Charlotte” angrebet af et svensk kaberskib. Kampen er ulige og kort, og Boldsen må se sin kaptajn og de fleste af sine besætningsmedlemmer gå slukørede og forslåede over på det svenske kaperskib. Han selv, en matros, en skibsjomfru og en vendsysselsk civil passager bliver ombord. De skal sammen med de svenske overfaldsmænd sejle det kaprede danske skib mod svensk havn. Men sådan skal det ikke gå. Fanden tager nemlig ved Boldsen midt på Skagerak. Der er gået et døgns tid siden svenskens overfald – og nu synes tiden at være der til at slå tilbage.

De svenske sørøvere har de sidste par timer slækket mere og mere på sikkerheden, og nu opstår chancen, som Boldsen må tage. Just da månen forsvinder bag en sky, og det svenske kaperskip foran dem forsvinder i mørket, slår de til. Det kommer til håndgemænd, men kort efter står det klart: ”Helene Charlotte” er på danske hænder igen. Boldsen beordrer matrosen og skibsdrengen til at smide svenskernes våben overbord, mens hans selv binder og baster de svenske røvere.

.

Kortvarigt overvejer det sejrende danske mandskab om kampen skal føres over på det svenske kaperskib. Boldsen skærer igennem. Nej. Deres chancer for sejr er minimal. I stedet sætter han roret mod bagbord og forsvinder med ”Helene Charlotte”, inden det svenske kaperskib aner uråd.

Den tidlige morgensol dimrer, da Boldsen sætter kurs mod nærmeste venligtsindede havn: Risør på den norske sydkyst ved Kristianssand. Her overgiver han de svenske røvere til de norske gendarmer. Og snart spreder nyheden om Boldsens bedrifter sig. Helt til København.

Boldsen tildeles værdien af lasten på ”Helene Charlotte” for sin hæder. Men mere til: Han modtager også den fine anerkendelse som ”Dannebrogsmand”. En ære der kun gives de få. Og som kun tildeles af de, som Kongen selv, har godkendt. Sørøveren og dannebrogshelten bruger sin nylige rigdom godt og klogt. Og i 1817, mens Danmark har tabt både Norge og sine sidste kroner i statskassen, gifter Christian Boldsen sig med enkefruen Ane på gården, Enghaven, nær sin fødestavn ved Mellerup.

Arven

Da vi her på Enghaven besluttede os for at kaste os over brænderi af alkohol i 2012, var det nærliggende, at rom skulle på menuen. Vi ville ære stedets unikke historie, og tage udgangspunkt i de dyder, som Christian Boldsen viste hin nat på Skagerak – mod og beslutsomhed – og de værdier, Boldsen tog med sig, da han valgte at bruge sine sejrspenge på at gøre Enghaven til en veldrevet gård: Hårdt arbejde og stolthed over at opdyrke lokale råvarer.

Rommen

Derfor er det lokale afgrøder, der er kernen i Enghaven Rom. Krydret med det reneste af det reneste sukkerrørmelasse, 2. raffineret, hentet direkte fra Brasilien. Derfor leverer vi kun rom, der er der er frembragt med vores deltagelse under hele processen ’fra jord til bord’, så vi derved kan sikre maksimal smag og aromakoncentration i det endelige produkt.

Derfor bruger vi udover frugt fra egen plantage kun frugt fra udvalgte mindre lokale frugtavlere plukket på det helt rette tidspunkt som udgangspunkt for frugtbrændevinen. Derfor fokuserer vi på godt håndværk og kvalitet frem for kvantitet, højeste hygiejnestandard og sporbarhed gennem processerne. Og derfor benytter vi naturligvis eget naturligt springende kildevand fra Enghaven til denne fortynding.

Enghaven Rom er således smagen af det bedste fra to verdener. Tilsat historiens vingesus og en god røverhistore.