Baggrunden
Historien om Enghaven Rom begynder i starten af 1800-tallet. Danmark og Norge er stadig samlet i ét kongerige. Den danske konge har satset på den forkerte hest i Englands krige mod Napoleons Frankrig, og bl.a. som straf herfor er England gået i krig mod Danmark i 1801 og 1807.
I 1807 bombaderer englænderne København, og erobrerer efterfølgende store dele af den dansk-norske flåde. Danmark, som i flere hundrede år har været en europæisk flådestormagt, er nu overladt til at lade private skibe og selskaber udføre den stolte flådes arbejde. Derfor spiller kapervæsenet (konge-autoriseret sørøveri) en væsentlig rolle i de danske bestræbelser på dels at genere englænderne, dels at kompensere for de tabte indtægter en manglende flåde gav.
Uden den danske flåde til at true dem, sejler engelske handelsskibe uden beskyttelse i de dansk-norske farvande, og det giver dansk-norske kapere rig mulighed for at angribe, borde og plyndre de engelske skibe. Det bliver startskuddet til en årelang guerilla-søkrig mod englænderne.
Sørøveren
En af disse konge-autoriserede kapere er Christian Boldsen. Og Boldsens historie er faktisk som taget ud af en sørøverhistorie, hvor helten trodser odds og fornuft og følger sit mod og sit hjerte – og vinder.
Boldsen skriver sig ind i danmarkshistorien, da han er styrmand for geleasen ”Helene Charlotte”. Året er 1808. Stedet er farvandet mellem Fladstrand (nutidens Frederikshavn) og Skagen.
I ly af mørket og den stærke sidevind bliver ”Helene Charlotte” angrebet af et svensk kaberskib. Kampen er ulige og kort, og Boldsen må se sin kaptajn og de fleste af sine besætningsmedlemmer gå slukørede og forslåede over på det svenske kaperskib. Han selv, en matros, en skibsjomfru og en vendsysselsk civil passager bliver ombord. De skal sammen med de svenske overfaldsmænd sejle det kaprede danske skib mod svensk havn. Men sådan skal det ikke gå. Fanden tager nemlig ved Boldsen midt på Skagerak. Der er gået et døgns tid siden svenskens overfald – og nu synes tiden at være der til at slå tilbage.
De svenske sørøvere har de sidste par timer slækket mere og mere på sikkerheden, og nu opstår chancen, som Boldsen må tage. Just da månen forsvinder bag en sky, og det svenske kaperskip foran dem forsvinder i mørket, slår de til. Det kommer til håndgemænd, men kort efter står det klart: ”Helene Charlotte” er på danske hænder igen. Boldsen beordrer matrosen og skibsdrengen til at smide svenskernes våben overbord, mens hans selv binder og baster de svenske røvere.